Anmodning om begravelse af dødfødt barn

Anmodning om begravelse eller ligbrænding af dødfødt barn skal ske senest 8 hverdage efter fødslen.

Det gælder uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.

Ved registrering af et dødfødt barn skal der registreres forældreoplysninger samt oplysninger vedrørende begravelsen.

Er I som forældre ikke gift med hinanden, kan I som forældre registrere faderskabet til jeres barn i tilfælde, hvor barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen. Her skal i anvende blanketten "Registrering af faderskab".

Det endvidere muligt at få registreret et kaldenavn til barnet.

Er jeres barn dødfødt inden udgangen af 22. svangerskabsuge, er der i juridisk forstand tale om en abort. For at en begravelse eller en urnenedsættelse kan ske på kirkegården kræves en særlig attest fra jordemoderen, men ingen dødsattest eller dødsanmeldelse. Jordemoderens attest afleveres til bedemanden eller på kirkegårdskontoret.

Udskriv blanketter »