Udgivet af Marianne Svendsen, tor d. 6. sep 2018, kl. 10:58

I forbindelse med veterandagen 5. september blev der onsdag aften holdt en gudstjeneste i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov med deltagelse af cirka 80 mennesker. Ved alteret paraderede en faneborg fra soldaterforeninger på Lolland. Her talte en af de tidligere udsendte, major Poul Erik Knudsen, og sognepræst Ulrik Holm. Forud var gået en højtidelighed ved veteranstenen i Jernbaneanlægget i Nakskov, hvor viceborgmester Henrik Høegh, folketingsmedlem Marcus Knuth og oberstløjtnant af reserven Jørn Arne Nielsen talte. Det gennemgående tema var samfundets ansvar over for de udsendte, som vender hjem med fysiske eller psykiske ar. Talerne fremhævede også de udsendtes familier, som bærer en stor del af byrden. På billedet marcherer soldaterforeningernes faner ind i kirken.

Kategorier Nyheder