Udgivet af Marianne Svendsen, fre d. 25. jan 2019, kl. 09:13

Vi har d. 1. februar fået en ny, kvindelig præst som vikar efter Elin Birgitte Rasmussen i en stilling, hvor arbejdstiden deles ligeligt mellem Sandby-Branderslev og Sankt Nikolai sogne. Anna Heidi Lind er 28 år og sammen med kæresten Anders Haue, der skal vikariere i Horslunde, Nordlunde og Nøbbet, nyuddannede præster. Ordinationen fandt sted torsdag 24. januar i Maribo Domkirke (billedet). Parret får midlertidig bopæl i Utterslev Præstegård. Anna Heidi Lind interesserer sig ud over sit studium for sang, musik og børn. Hun arbejder som pædagogmedhjælper i en Steiner børnehave og vuggestue i Aarhus, og har sunget i kor siden barndommen. Interessen kommer ikke fra fremmede, idet hendes mor er organist i Silkeborg Kirke. Anna Heidi Lind synger sopran, både i Aarhus Domkirke og i Akademisk Kor i Aarhus.

Kategorier Nyheder