Udgivet af Marianne Svendsen, ons d. 20. mar 2019, kl. 14:07

Børnegudstjeneste, spaghettigudstjeneste ..... kært barn har mange navne...

Onsdag 10. april kl. 17 har Sankt Nikolai Kirke i Nakskov et nyt tilbud til børn og voksne i alle aldre: En gudstjeneste, hvor sognepræst Anna Heidi Lind står for forkyndelsen i børnehøjde for både børn og barnlige sjæle.

Det kommer til at handle om den forestående påske og om hvad der skete i påsken, men der skulle også blive tid til nogle sanglege.

Fra kirken går vi derefter over i Nikolaihuset på den anden side af gaden, hvor der ved 18-tiden er fælles spisning. Voksne betaler den beskedne sum af 20 kroner, mens børn spiser gratis. Af hensyn til maden er det nødvendigt med tilmelding senest 8. april på mailadressen mgsv@km.dk.

Kategorier Nyheder