Udgivet af Marianne Svendsen, tir d. 7. maj 2019, kl. 14:41

Det Folkekor, som sognepræst Jesper Vigant fra Sankt Nikolai Sogn har taget initiativ til, havde sin første offentlige optræden lørdag 4. maj om aftenen i Arninge Kirke, hvor koret sang i forbindelse med Hjemmeværnseskadrille 233's traditionsrige markering af årsdagen for Danmarks Befrielse. Der var som sædvanlig mange i kirke, og Folkekoret fylder også godt, selv om det kun var cirka halvdelen af medlemmerne, der havde sagt ja til at synge i Arninge. De 35 stemmer gjorde det rigtig godt, både uden for kirken (billedet) før og efter gudstjenesten og inde. Sognepræst Anna Lind, som nu er flyttet til Kappel og vikarierer her, prædikede, og tog udgangspunkt i hvad hun som 29-årige kan lære af krigen og befrielsen for 74 år siden. Og det gjorde hun også rigtig godt.

Kategorier Nyheder