Udgivet af Marianne Svendsen, tor d. 14. nov 2019, kl. 10:54

Med Janne Svenssons tiltræden som børne- og ungepræst i Sankt Nikolai Sogn skal der igen gang i kirkens arbejde med børn og unge. Der har netop været BUSK-gudstjeneste og gudstjeneste ved FDF's jubilæum, og onsdag blev en ny række af spaghettigudstjenester skudt i gang. Cirka 30 var mødt op for at høre Janne Svensson fortælle om skabelsen, og der blev også tid til at lykønske to fremmødte som har fødselsdag i november, inden man samledes i Nikolaihuset til hyggeligt samvær og spisning (billedet). Ikke spaghetti - men lækre flæskestegssandwich. Børn spiser gratis, mens voksne ledsagere må af med en rund 20'er for maden. Næste spaghettigudstjeneste - hvad menuen så måtte blive - holdes onsdag 25. marts 2020 kl. 17.

Kategorier Nyheder