
Cafe Eksistens tager hul på 2023 med et møde onsdag 15. februar kl. 17 i Nikolaihuset, hvor sognepræst Janne Svensson fortæller om kvinder i Biblen. Selv om Biblen er skrevet af mænd og til mænd, kommer vi ikke uden om at kvinderne har en fremtrædende plads i beretningen, siger Janne Svensson. Der er mange inspirerende fortællinger i Guds ord om kvinderne og deres indsats. Hvem var Jomfru Maria (billedet), og hvad var det, der gjorde at hun blev udvalgt af Gud til at være Jesu mor? Som sædvanlig er der fælles spisning i Cafe Eksistens for det beskedne beløb af 40 kr., og man tilmelder sig til Marianne Jørgensen på telefon 2872 5262 eller email: janne2912@gmail.com.