Søndag d. 8. december 2019, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Et brag af en julekoncert venter anden søndag i advent publikummet i Nakskov, når kirken inviterer til Amazing Christmas kl. 19.30. Normalt synger Sinne Eeg, Christina Boelskifte og Andrea Pellegrini hver sin genre, men i Amazing Christmas har de et fælles mål: At skabe magi af en bred vifte af julens sange. Det bliver jazz, soul og opera på en måde, som ikke er hørt før. Her er både Händels Messias, Whitney Houston og Ella Fitzgerald - og entreen er kun 100 kr., som betales ved indgangen. Amazing Christmas kan i år opleves 13 steder i landet, heraf fire i København. Men så langt behøver vi ikke at køre! Magnus Hjort akkompagnerer.  

Sted
Sankt Nikolai Kirke, Nordenkirke 4, 4900 Nakskov
Pris
Kr. 100,- - købes ved indgangen.