Allehelgen i kirke og på kirkegård

Allehelgen i kirke og på kirkegård

Allehelgen i kirke og på kirkegård

# Nyheder

Allehelgen i kirke og på kirkegård

I 2013 ophørte den hidtidige tradition med at samles i kapellet på kirkegården i Nakskov til Allehelgen. Pladsen var simpelt hen blevet for trang, og de fremmødte gik ofte hjem med en dårlig oplevelse.

Nu kan de, der denne aften føler sig nærmere dem de har mistet ved at mødes på kirkegården, glæde sig. Allehelgens dag, søndag 3. november, vil der både blive mulighed for at samles i Sankt Nikolai Kirke og høre navnene på sognets døde læst op, og bagefter køre på kirkegården.

Der er Allehelgen-gudstjeneste i kirken kl.16.30 ved sognepræsterne Lizet Wendt og Carina Juhl Jakobsen, og den ventes at vare en times tid.

Kl. 17.30 vil kirkegårdens ansatte åbne kapellet, hvor alle er velkomne. Der er indkøbt nogle gravlys, som man kan tænde og derefter gå ud til et gravsted, hvis man har lyst til det. Kirkegården sørger for kaffe og kage, og begge præster vil også kunne træffes på kirkegården.

Ved 19-tiden regner man med at runde af i kapellet.  Husk at der også er højmesse kl. 10.30 samme søndag ved provst Susanne Oxholm Bay Jacobsen. Den vil uden tvivl også være præget af Allehelgen – dagen, hvor vi mindes dem, vi har mistet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed