Sognebåndsløsning
Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til.
Hvis man ønsker at løse sognebånd, skal man henvende sig til den præst, man ønsker at slutte sig til. Anmodningen om at blive sognebåndsløser skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal man også give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.
En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt, og den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen.
Da sognebåndsløsning først og fremmest er tænkt som en mulighed for, at man kan slutte sig til en præst, hvis teologiske holdninger man sympatiserer med, er det ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at man godt kan lide den kirke eller det sogn, hvor præsten er ansat.
Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, man har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.
Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.
