Ægteskab
Ønsker I at gifte jer, skal I tage stilling til, om vielsen skal foregå i kirken eller på rådhuset.
En vielse er gyldig, hvis I er viet af en præst, en borgmester eller en anden, der er godkendt til at foretage vielser. I skal sige ja til, at I vil gifte jer med hinanden, og vielsesmyndigheden skal forkynde, at I er ægtefolk.
I kan få flere oplysninger om reglerne for at indgå ægteskab hos Ankestyrelsen.
NAVN VED ÆGTESKAB
Når I gifter jer, beholder I jeres egne navne. Ønsker I at få samme efternavn og eventuelt mellemnavn på bryllupsdagen, kan I søge om navneændring på www.borger.dk senest 15 hverdage før vielsen/registreringen.
I vil få udstedt ny fødsels- og dåbsattest eller fødsels- og navneattest. Desuden får I tilsendt nyt sygesikringsbevis.