Vi bruger stadig sprit

Vi bruger stadig sprit

Vi bruger stadig sprit

# Nyheder

Vi bruger stadig sprit

Mandag 31. januar er sidste dag med corona-restriktionerne - lad os håbe, at virus også har fået det at vide. I kirken og kapellet betyder det, at vi nu igen kan lukke det antal mennesker ind, som der er siddeplads til. Der skal ikke vises coronapas ved forsamlinger over 100, og der er ikke krav om at bære mundbind, når man bevæger sig ind og ud af kirken. Men - i Sankt Nikolai Kirke vil der stadig stå håndsprit til fri afbenyttelse, og vi opfordrer kraftigt til at man spritter af. Vi sidder jo på de samme bænke, tager i de samme dørhåndtag, holder de samme salmebøger i hånden og så videre. Så lad os foreløbig bevare den gode skik med at spritte af. Vi vil også opfordre til, at når der er plads i kirken, holder man en vis afstand til dem, vi ikke er sammen med iøvrigt. Og lad det også være sagt: Det er ikke forbudt at gå med mundbind, med mindre man er på vej til at begå et røveri. Er du nervøs eller særligt sårbar, så vil ingen se skævt til dem som fortsat ønsker at bruge mundbind, når de skal være under tag med mange mennesker. I håb om, at den positive udvikling  også snart slår igennem på de daglige smittetal. Og husk: Har du symptomer, som kunne være corona, så gør alle den tjeneste at blive hjemme og sørg for at blive testet. Det er næstekærlighed.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed