Julehjælpen

Julehjælpen

Nakskov Menighedspleje har i mange år givet familier en håndsrækning i den juletid der for nogle rimer mere på bekymring end på glæde. Hvert år har ca. 40 familier fået hjælp til  at gøre juleaften til en festaften, noget at glæde sig til.

Julehjælpen henvender sig til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år.

Ansøgningsfristen er i år den 22. november kl.12.00 på Kirkekontoret, Svingelsvej 80.

Ansøgningsskema findes: Ansøgningsskema 2023(Kan afhentes på kontoret på Svingelsvej fra d. 7. november 2023 mellem kl. 9-12)

Dette tiltag er blevet båret af indsamlede midler, gaver og andre bidrag, samt ikke mindst overskuddet fra den årlige støttekoncert i Skt. Nikolai Kirke hvor lokale kor medvirker til gavn for netop dette tiltag. 

Koncerten afholdes hvert år 3. Søndag i Advent, kl. 16.00, altid i Skt. Nikolai Kirke.
Entré er som vi plejer 50,- Kr. for voksne, børn gratis.

Her er der mulighed for at være med til at række juleglæden videre, ved at bidrage med det du kan og vil.
Tak for enhver gave!